‹ Tilbage til appen

Privatlivspolitik

For appen 100 dage specialeplanner. Senest opdateret 9. november 2026.

Kort fortalt

  • Alt, hvad du skriver i appen, tilhører dig. Vi bruger det kun til at få appen til at virke for dig.
  • Ingen reklamer og ingen sporing i appen. Vi sælger aldrig dine oplysninger.
  • Dine sider opbevares primært på servere i EU.
  • Vi kontakter aldrig dine ansvarlighedspartnere.
  • Du kan selv slette alle dine data og din konto i appen.

1. Hvem er ansvarlig?

Appen udvikles og drives af Studiebooster v/ Christian Belshaw-Jespersen, CVR 39347652, Florsgade 7, 1. th., 2200 København N, som er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Har du spørgsmål til denne politik eller til dine oplysninger, så skriv til info@studiebooster.dk.

2. Hvilke oplysninger behandler vi?

Alle oplysninger kommer fra dig selv.

Din konto

Du logger ind med din e-mailadresse. Vi sender en engangskode til adressen, og koden virker kun i kort tid. Vi gemmer din e-mailadresse og tidspunktet for, hvornår du oprettede kontoen og sidst loggede ind.

Din plan og dine daglige sider

For at lægge din plan spørger appen blandt andet om din afleveringsdato, dit sidetal, hvor langt du er, hvad du vil opnå, og hvad der kan stoppe dig. Derudover gemmer appen det, du skriver hver dag: dine svar på de fem spørgsmål, dine opgaver, dit tegntal og din kontrakt med dig selv, herunder dit navn og din underskrift, hvis du skriver under.

Det gemmes på din konto, så du har dine sider med på både telefon og computer. En kopi gemmes i din browsers lokale lager, så appen også virker uden netforbindelse, og så du forbliver logget ind. Det er nødvendigt for, at appen virker, og kræver derfor ikke samtykke. Appen bruger ingen andre cookies.

Dine ansvarlighedspartnere

Tilføjer du en ansvarlighedspartner, gemmes navnet og telefonnummeret kun på din egen enhed. De sendes aldrig til os, og vi har ikke adgang til dem. De bruges kun til at åbne din egen SMS- eller mailapp med en færdig besked, som du selv sender. Skifter du enhed, skal du derfor skrive dine partnere ind igen.

Påmindelser i din kalender

Når du lægger påmindelserne i din kalender, laver vores server en kalenderfil ud fra de tidspunkter, du har valgt, og dit sprog. Filen indeholder ingen oplysninger om dig. Vælger du Google Kalender, åbner vi Google Kalender med påmindelsen, og derfra gælder Googles privatlivspolitik.

Betaling

Køber du fuld adgang, sker betalingen hos Stripe. Vi modtager ikke dine kortoplysninger. Vi modtager en bekræftelse på betalingen med beløb, betalings-ID og den e-mailadresse, du betalte med, og knytter den til din konto. Stripe behandler selv betalingsoplysningerne som selvstændig dataansvarlig efter Stripes privatlivspolitik.

Testere og nyhedsbrev

Skriver du dig op som tester eller til nyhedsbrevet, gemmer vi din e-mailadresse, og hvornår og hvor du sagde ja. Vores mails indeholder en sporingspixel og sporbare links, så vi kan se, om en mail bliver åbnet, og hvilke links der bliver klikket på.

Tekniske logs

Vores servere registrerer kortvarigt almindelige tekniske oplysninger som IP-adresse og tidspunkt af hensyn til drift og sikkerhed.

Det indsamler vi ikke

Appen bruger ingen analyseværktøjer, ingen reklamecookies og ingen sporing. Vi bruger ikke din placering.

3. Formål og retsgrundlag

Vi behandler dine kontooplysninger, din plan, dine daglige sider og dine betalinger for at kunne levere appen til dig, som du har bedt om (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Oplysninger om betalinger gemmer vi også, fordi bogføringsloven kræver det (artikel 6, stk. 1, litra c).

Tekniske logs behandler vi på grundlag af vores legitime interesse i at drive appen sikkert (artikel 6, stk. 1, litra f).

Din e-mailadresse til testere og nyhedsbrev bruger vi kun med dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10). Du kan altid trække samtykket tilbage via linket nederst i hver mail.

Dine svar kan sige noget om dit studie og dine bekymringer, men vi beder dig ikke om følsomme oplysninger som helbred. Skriv derfor ikke den slags i appen.

4. Hvem behandler oplysningerne for os?

Vi bruger nogle få databehandlere, som kun må bruge oplysningerne til at levere deres tjeneste til os. Vi har databehandleraftaler med dem alle.

LeverandørHvad de gørHvor
Supabase Inc.Database, login og login-koderServere i EU. Supabase er et amerikansk selskab, og deres support kan få adgang fra USA.
Vercel Inc.Hosting af appen og vores serverfunktionerUSA
Klaviyo Inc.Mails til testere og nyhedsbrevUSA

Overførsel til lande uden for EU

Supabase, Vercel og Klaviyo er amerikanske selskaber. Vercel og Klaviyo er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework, som EU-Kommissionen har godkendt. Supabase kan overføre oplysninger til USA og Singapore, og det sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Skriv til os, hvis du vil have en kopi af grundlaget.

5. Deler vi dine oplysninger?

Vi sælger aldrig dine oplysninger og deler dem ikke med nogen til markedsføring. Sælges Studiebooster eller appen, kan dine oplysninger overgå til køberen, som så skal overholde denne politik. Vi giver dig besked, inden det sker. Vi læser ikke det, du skriver i appen, medmindre du beder os om hjælp. Deler du dit mål eller din status med andre, sker det fra din egen telefon, og du bestemmer selv hvad og til hvem.

6. Hvor længe gemmer vi dine data?

Din konto, din plan og dine daglige sider gemmes, så længe du har en konto. Du kan til enhver tid slette alt i appen under Profil › Indstillinger › Slet alle data og konto. Så slettes din konto og alt, hvad du har skrevet, med det samme, også kopien i din browser. Sikkerhedskopier af databasen slettes automatisk efter højst 7 dage.

Oplysninger om betalinger gemmer vi i fem år efter udgangen af regnskabsåret, fordi bogføringsloven kræver det. Din e-mailadresse til testere og nyhedsbrev gemmes, indtil du afmelder dig. Derefter gemmer vi kun, at du har afmeldt dig, så vi ikke skriver til dig igen. Tekniske logs slettes automatisk efter højst 7 dage.

7. Skal du give os oplysningerne?

Du skal oplyse en e-mailadresse for at oprette en konto, fordi den bruges til at logge ind. Alt andet bestemmer du selv. Uden en afleveringsdato kan appen dog ikke lægge din plan.

8. Automatiske afgørelser

Appen regner din plan og dit skrivemål ud ud fra dine egne svar. Vi træffer ingen automatiske afgørelser om dig og laver ingen profilering.

9. Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og ret til berigtigelse, sletning, begrænsning af behandlingen, dataportabilitet og indsigelse. Har du givet samtykke, kan du altid trække det tilbage. Det påvirker ikke den behandling, der er sket, før du trak det tilbage. Skriv til info@studiebooster.dk, hvis du vil bruge dine rettigheder. Vi svarer inden for en måned.

Du kan altid gøre indsigelse mod den behandling, vi foretager på grundlag af vores legitime interesse.

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.

10. Børn

Appen er til studerende på videregående uddannelser og er ikke rettet mod børn.

11. Hjemmesiden

Hjemmesiden, hvor du kan læse om appen, har sin egen privatlivspolitik og cookiepolitik.

12. Ændringer

Opdaterer vi denne politik, offentliggør vi den nye version her med ny dato. Er ændringerne væsentlige, får du også besked i appen.

Read the privacy policy in English